vEJLEDNINGSCENTER

Vejledningscentrets primære funktioner og opgaver

Her kan du se en liste med de emner, vi oftest assisterer med både ved personlige samtaler og fælles klassesamtaler, men du skal ikke holde dig tilbage fra at kontakte os om andre emner.

  • Overgang fra folkeskole til gymnasium
  • Klassesammenhold og teambuilding
  • Studieteknik og lektielæsning
  • Eksamensangst og eksamenstræning
  • Valg af studieretning, fag og valgfag
  • Fremtidsmuligheder og valg efter gymnasiet
  • Hjælp og støtte i en svær situation


Hjælp undervejs

For de elever, der kan være i fare for at falde fra uddannelsen, gælder det om at handle så hurtigt som muligt. Vejledningscentret er central i denne proces, der dels drejer sig om at få problemerne kortlagt, dels om at få iværksat støtte til den unge.

Det kan være faglig støtte i form af lektiecafé, ekstra elev- eller lærerhjælp, læsevejledning mv., men kan også være personlig støtte i form af mentorhjælp, samtaler med elevcoach, psykologsamtaler mv.

Desuden samarbejdes med eksterne partnere for at fastholde de unge i uddannelsesforløbet. Det drejer sig om UU og SPS mv.

Fastholdelsesopgaven er mangesidig og kan kun løses i et tæt samarbejde med en række aktører på skolen.

Formålet med SSGs vejledningscenter er at understøtte og sikre, at flest mulige af skolens elever gennemfører deres valgte uddannelse med størst muligt fagligt og personligt udbytte.

Hvis du har spørgsmål om videregående uddannelser efter gymnasiet, skal du kontakte Camille Bøgh Tybjerg , som er kontaktperson på Struer Statsgymnasium, og kan kontaktes på caty@studievalg.dk, tlf. 3333 2025. Kontakt Camille for Studievalgs træffetider og årets aktiviteter.

https://www.ug.dk/studievalg/studievalgmidtvestjylland

Til SSGs vejledningscenter er tilknyttet følgende:

STUDIEVEJLEDERE

Anne-Kirstine Johansen

97 85 43 00
29 38 45 82
Læsevejleder | Studievejleder | Dansk | Tysk

Tina Semrau

97 85 43 00
Studievejleder | Dansk | Psykologi | Tysk
 

Birthe Gransgaard Leth

97 85 43 00
23 84 82 99
Studievejleder | International økonomi | Afsætning

Jesper Sigh

97 85 43 00
29 26 69 55
Studievejleder | Business and Management | Erhvervsøkonomi | Historie

LÆSEVEJLEDERE

Anne-Kirstine Johansen

97 85 43 00
29 38 45 82
Læsevejleder | Studievejleder | Dansk | Tysk
 

Rikke Verner Todbjerg Larsen

97 85 43 00
Læsevejleder | Latin | Oldtidskundskab | Tysk
 
 

ELEVCOACHES | KOSTSKOLEPÆDAGOG | PSYKOLOG

Bodil Langbo Mikkelsen

97 85 43 00
24 87 61 94
Elevcoach
 

Herdis Østergaard

40 26 66 17
Psykolog
 

Helle Hårhøj Jespersen

97 85 43 00
Elevcoach
 
 

Kirsten Krogh

Vagt 2448 0065
Ledende kostskolepædagog
 

Makkerskaber
Netwerk er bygget op om makkerskaber. Fra første skoledag indgår hver elev i et makkerpar. Makkerparrene holder øje med hinandens trivsel i timerne og frikvartererne.
To makkerskaber samles i en makkerskabsgruppe, der fungerer som arbejdsgruppe i timerne.
Hver 3. uge skifter makkerskaberne så den enkelte elev kommer til at kende og arbejde sammen med mange andre i klassen.

At opdage ensomhed
Det indgår i Netwerk, at eleverne bliver undervist i, hvordan de kan genkende ensomhed og social mistrivsel hos sig selv og andre og hvordan de kan få hjælp.

Hvilken klasse vil klassen være?
Efter de første par uger opstiller klassen sammen med nogle mål for, hvordan de ønsker at være overfor hinanden og hvordan de kan skabe de bedste rammer for at alle får et stort fagligt udbytte af undervisningen.

Hvor længe?
Netwerk varer fra skolestart i august til efterårsferien, men klassens lærere er naturligvis fortsat opmærksomme på den enkeltes, såvel som klassens, trivsel under hele uddannelsen.

Du kan læse mere her:

https://www.projektnetwerk.dk/

Alle nye klasser screenes i skoleårets begyndelse for stavning, læseforståelse, ordforråd og læsehastighed. Vi vurderer alle resultater og tilbyder efterfølgende støtte til elever med behov. Du kan også selv henvende dig, hvis du oplever problemer med læsning eller stavning.

Det kræver gode læsefærdigheder at være studerende, og gode og effektive læsestrategier kan hjælpe dig både i gymnasiet og på senere studier. At kunne kommunikere godt på skrift er ligeledes vigtigt for et godt studieforløb.

 

Læsevejlederens opgaver

– At gennemføre screening af den enkelte klasse ved skoleårets start

– At støtte elever med dyslektiske problemer

– At medvirke til at timerne fungerer tilfredsstillende

– At tilbyde elever med specifikke behov særligt tilrettelagte undervisningsforløb

– At samarbejde med lærerne om faglig læsning og skrivekompetencer

– At samarbejde med andre vejledere og sørge for tilbagemeldinger om de enkelte elever

 

IT-rygsæk til ordblinde
Hvis det viser sig, at du er ordblind kan vi søge SPS støtte, til en IT-rygsæk. Med en IT-rygsæk kan du få alle tekster læst højt.

 

Behov for andre typer hjælp?
Hvis problemet er andre typer af handicaps, kan vi også søge penge til studiestøttetimer, SPS eller sekretærhjælp.

 

På SSG tilbydes elever med særlige behov, muligheden for en anderledes eksamensafvikling.

I særlige tilfælde kan en elev tilbydes eksamensforhold, der afviger fra det normale. For eksempel kan elever med dokumenteret ordblindhed tilbydes forlænget tid til skriftlige- og mundtlige prøver. Andre forhold kan efter en konkret vurdering give anledning til en særlig afvikling af eksamen.

Ansøgning på baggrund af ordblindhed eller læsevanskeligheder bliver behandlet efter Struer Statsgymnasiums generelle retningslinjer. Anderledes begrundede ansøgninger behandles efter individuelle skøn.

Ansøgningsskema

Specialpædagogisk støtte

Støtteformer

Har du en funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder, kan du uanset arten få rådgivning og vejledning om, hvilke former for specialpædagogisk støtte (SPS), der kan afhjælpe dine behov.

Afhængigt af hvilken funktionsnedsættelse du har, og hvilken uddannelse du skal gennemføre, kan du få særlige former for støtte. Støtten får du på baggrund af en faglig vurdering af dit behov.

Du skal opfylde nogle betingelser for at få specialpædagogisk støtte (SPS).

For at få SPS skal du opfylde nogle generelle betingelser. Du skal:

  • have en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder i en sådan grad, at du har behov for støtte for at kunne gennemføre uddannelsen på lige fod med andre elever 
  • være optaget på en ungdomsuddannelse, der kan ydes SPS til 
  • være uddannelsesaktiv

Du skal kontakte SPS-vejlederen på dit uddannelsessted, hvis du vil søge om SPS.

Hos SPS-vejlederen skal du udfylde en Bemyndigelseserklæring, om at du er elev på den pågældende uddannelse, og at du har et støttebehov.

Hvis du har dokumentation for en funktionsnedsættelse, skal du tage den med til samtalen. SPS-vejlederen vil spørge dig om, hvilke vanskeligheder du oplever i forbindelse med din uddannelse, og hvilke krav der stilles til elever på den uddannelse, du tager. I skal beskrive nogle forslag til støtte, som kan afhjælpe vanskelighederne.

Inden du taler med SPS-vejlederen, kan du derfor tænke over:

  • hvad du ikke kan i det daglige på uddannelsen
  • hvorfor du tror, at du ikke kan det
  • hvilken støtte, der vil bringe dig i stand til at kunne

 

Uddannelsesstedet laver selve ansøgningen

Uddannelsesstedet opretter en ansøgning og søger om støtte hos Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Styrelsen træffer afgørelse i sagen.

Dit uddannelsessted giver dig besked, når der er truffet en afgørelse, og du vil også modtage et brev i din e-Boks. Hvis du er under 18 år, vil dine forældre/værge også få en meddelelse om afgørelsen via dit uddannelsessted.

Hvis styrelsen bevilger støtte, sørger uddannelsesstedet for at bestille støtten.

 

Hvornår kan du søge?

Du kan søge om SPS, så snart du er optaget på en uddannelse.

Det er vigtigt, at du, allerede når du søger om optagelse på uddannelsen, gør opmærksom på, at du eventuelt vil få behov for SPS for at kunne gennemføre uddannelsen.

Du kan læse mere her:

http://spsu.dk/Ungdomsuddannelser

 

På SSG tilbydes elever med særlige behov, muligheden for en anderledes eksamensafvikling.

I særlige tilfælde kan en elev tilbydes eksamensforhold, der afviger fra det normale. For eksempel kan elever med dokumenteret ordblindhed tilbydes forlænget tid til skriftlige- og mundtlige prøver. Andre forhold kan efter en konkret vurdering give anledning til en særlig afvikling af eksamen.

Ansøgning på baggrund af ordblindhed eller læsevanskeligheder bliver behandlet efter Struer Statsgymnasiums generelle retningslinjer. Anderledes begrundede ansøgninger behandles efter individuelle skøn.

Ansøgningsskema

SPS ansvarlig
Birthe Gransgaard Leth (BGL)
97 85 43 00
23 84 82 99
Studievejleder | International økonomi | Afsætning